Identitetshistorie

Hvem er danskerne? Hvad er typisk for deres (vores) adfærd? Kan man tale om en nationalkarakter? Er det i bekræftende fald en foranderlig størrelse? Disse og mange andre spørgsmål trænger sig på, når man beskæftiger sig med emnet Dansk Identitetshistorie.

 

Sådan begyndte det i mit tilfælde

De spørgsmål, jeg har nævnt ovenfor, og flere til rumsterede i mit voksenhoved og førte i første omgang til en i omfang ret anselig Dansklærerforenings-antologi, Danmark og Danskerne, 1979. Mere om den på linket Antologier om dansk identitet.

Noget af det samme gælder den langt mere omfattende, kommenterede og illustrerede tekstsamling "til belysning af danskernes selvforståelse". Det er undertitlen på Danskernes Identitetshistorie, 1993. Den er i sit anlæg mere vidtrækkende, mere varieret i emnevalget og mere dybtgående i sin emnebehandling end dens 14 år ældre slægtning. Meget mere herom på det netop nævnte link.

Forskning i emnet

Danskernes Identitetshistorie var afslutningen på et stort forskningsprojekt om "Dansk Identitetshistorie", igangsat af Humanistisk Fakultet ved Københavns Universitet sidst i 1980´erne. I alt blev 10 forskere frikøbt fra deres universitetsstillinger i 1-2 år for at dække det store emneområde nogenlunde ind. Selv fik jeg et års forskningsorlov fra min stilling på Danmarks Lærerhøjskole i 1990-91 for at kunne hellige mig studiet af "Besættelsestidens digte og sange som udtryk for national oplevelse og bevidsthed". Resultatet er at finde i 4.bind af Dansk Identitetshistorie, 1992. Derom mere på linket Forskning i dansk identitetshistorie.

Firebindsværket fik en mindre, mere koncentreret efterfølger: På sporet af dansk identitet, også 1992. I kortere artikler belyses danskheden, som den ytrer sig fra oldtid og middelalder op til nutiden. Selv skriver jeg her om "Danskhed i litteraturens kalejdoskop 1920-1990". Genforeningen med Sønderjylland i 1920 er startpunkt og fremstillingen slutter med Kirsten Thorup og Villy Sørensens Danmarksbilleder. Omtale af denne bog må også opsøges under Forskning i dansk identitetshistorie.

Essays om danskhed

Til identitets-antologierne hører også Danske tilstande, 2000. En samling af essays fra 1900-tallet, begyndende med Georg Brandes og sluttende med Søren Ulrik Thomsen. Alle tager de spørgsmålet om danskheden op; de behandler emnet essayistisk: personligt, elegant, kavalermæssigt. Deres bidrag søger ikke den dybt seriøse, udtømmende behandling af emnet. De prøver sig frem, spørgende, søgende. Ønsker ikke at overbevise læseren, men at vække til eftertanke. Her er linket igen Antologier om dansk identitet.

Benny Andersen og danskheden

Spørgsmålet om og undersøgelsen af dansk identitet har jeg flere gange taget op i forbindelse med Benny Andersens forfatterskab. Her vil jeg nævnte to arbejder om emnet. Det ene er bogen Benny Andersen – et forfatterskabsportræt, 1987. Et af kapitlerne hedder "Nationen og folket". Det belyser forskellige sider af forfatterens forhold til Danmark og danskerne. Jeg kommer fx ind på hans opfattelse af det danske smil som undvigelsesmanøvre og selvundertrykkelse. De markante tekster, som i denne forbindelse tages op, er bl.a. digtsamlingen "Her i reservatet" og dramaet "Orfeus i undergrunden".

Den anden behandling af emnet finder sted i artiklen "Verdensborger i Danmark. Benny Andersen og danskheden". Et bidrag til bogen Tænkesedler, 2007. I bidraget tages forfatterens tekster om emnet op tiår for tiår, fra 1960´erne til og med 1990´erne. Mere på linket Benny Andersen om dansk identitet.