H. C. Andersen

Som optakt til en indkredsning af forfatteren og hans forfatterskab kommer her et forspil i to dele:

 

1.del. Andersen i samtiden

"Guldalderen" kaldes første halvdel af 1800-tallet. Tidsrummet, hvor H.C. Andersen voksede op og startede sit forfatterskab. Socialt, økonomisk og politisk var det en alvorlig nedgangstid for Danmark. Hvorfor så det smukke og lovende navn på perioden? Det skyldes, at videnskab, filosofi og kunst netop da havde en særdeles frodig blomstringstid. Alle kunstarter trivedes herhjemme – skulptur, maleri, musik og digtning. Kunst og videnskab gik hånd i hånd, som beslægtede former for erkendelse.

H.C. Andersen inddrager i sin digtning tidens mange naturvidenskabelige opdagelser. Optimistisk og fromt erklærer han, at "gennem videnskaben opruller Gud mirakler for os". Det er hans overbevisning, at tilværelsen er underfuld, beåndet, magisk, hvilket netop eventyret kan vise os. Telegrafkablet, der forbinder fjerne egne på kloden, lovpriser han i et eventyr om "Den store Søslange". Begejstret kalder han den "en velsignelsens midgårdsorm, der bider i sin hale, idet den omslutter jorden". Naturvidenskabsmanden bag denne vældige landvinding, fysikeren H.C. Ørsted, elektromagnetismens opdager, stod Andersen på fortrolig fod med. Ørsted skrev selv om "Aanden i Naturen" og om "Luftskibet". Tilværelsen var for dem begge, digteren og fysikeren, et harmonisk samvirkende hele. Foreningen af det sande, gode og skønne. Livet var et eventyr, der kunne skildres såvel med fantasiens intuition som med tankens kraft.

2.del. Digtningen ved mere end digteren

Som privatperson var Andersen ret så naiv, umiddelbart reagerende, nærtagende, egocentrisk. Fast forankret i sin forsynstro, sin tillid til en moralsk verdensorden. Tydeligt fremgår det fx af hans dagbøger og erindringer (tydeligst i "Mit Livs Eventyr"). Langt mere vidsynet og klog på livet var han i sin digtning, med fantasiens hjælp. I hans digtning er tilværelsen mangfoldig, sammensat, tvetydig, uforudsigelig. Sammenstilligen af to eventyr kan vise det:

"Klokken" er bl.a. et eventyr om, at der findes vidt forskellige veje frem til oplevelsen af naturens store under, universets storslåede skønhed, den altomfattende harmoni. Det er en optimistisk beretning om, at sociale forskelle (kongesøn-fattig dreng) er ganske underordnede, når det gælder målbevidst stræben.

"Klokken" bekræfter guldaldertidens bærende ideer, som de er skildret i første del af dette forspil.

Helt anderledes ser det imidlertid ud i eventyret om "Skyggen". Det er en beretning om disharmoni, splittelse, om pseudoværdiers overtag over ærlighed, flid, alvor i livet. Kynisme, udvendighed, blændværk triumferer. Skyggen løsriver sig fra dens herre, nasser på og tilintetgør så denne. Et eventyr om, hvor grumt og urimeligt livet kan arte sig. Et dementi af den grundfæstede optimismes holdbarhed. Tilværelsens mangeartede, uforudsigelige muligheder spilles ud over for hinanden i de to eventyr.

Privat nød Andersen at blive fejret og dyrket. Især anerkendelse fra de højere kredse labbede han i sig som sød honning. Men han kan digte et eventyr som "Gartneren og Herskabet", hvor den fine herre og frue totalt mangler forståelse for deres ansattes dygtige indsats. De viser sig at være nogle snæversynede snobber. Det skildres med både vid og bid. Beretningen har det åbnende vidsyn, der ikke inviterer til nem forargelse, men til medlevende indsigt. Personerne i historien lever; hvad de siger lyder troværdigt. Vi er med, ikke bare imod.

At komme videre med Andersen

Hvis du fortsat har mod på, hvad jeg gerne vil sige om H.C. Andersen og hans digtning, så klik ind på en af mulighederne til venstre.

Læs også om udgivelsen H. C. Andersen. En Kanonforfatter.